Navigation
Forside
Kunstnere
Det sker
Frederiks Bastion
Allerslev Kloster
Tidligere udstillinger
Køb af kunst
Tilmeld dig nyhedsbrev
Kontakt os
Artikler
Om netgalleri.dk
Links

Jørgen Minor

Undfanget nytårsaften 1938 under Borgerforeningens bal i
Ørstedspavillonen, født 30-9-39 i Rudkøbing på Langeland.
Tandlægefamilie i klassisk købstadsmiljø med social lagdeling,
møde mellem land og by, havn med pæreskuder, færger og
fiskere og et mylder af muligheder for at opleve mennesker
i deres daglige dont. Og så alle de mange historier – også
dem der skulle hviskes. Første skrivemaskine (uden Å) som 8-årig.
Cirkusdirektør og linedanser i eget cirkus som 11-årig. Grøn
spejder (bortvist p.g.a. uærbødig omtale af Lord Baden-Powell).
Realeksamen fra Rudkjøbing Borger- og Realskole 1956 (nå ja,
men dog bestået).

Cykelrytter i Svendborg cykelklub (30 km i 0.44.12, ret godt
af en juniorrytter dengang). 1956-57 elev på Ollerup Gymnastikhøjskole
(langtidsvirkning på legeme og sjæl – kan anbefales). Lærling hos
cykelsmed Hjalmar Larsen i Østergade (nyttige manuelle færdigheder
og uundværlige studier i lillebyens typer og sprog). Lærereksamen fra
Skårup Statsseminarium 1962 (det gamle polyhistor-pensum med
søvnløse studienætter og koffeinforgiftning). Gift med Lise fra Stege,
to børn: Bo og Mette. Kostskolelærer på Bogø. Udgiver skolekomedier
(der spilles endnu). Tillidsmand ( god uddannelse i organisatoriske
forhold og implementeret psykologi, men øretævernes holdeplads
– kan ikke anbefales).

Debut som forfatter med romanen Tavshed er guld i 1982 på Borgens
forlag (stor dag, lille tåre, en drengedrøm gik i opfyldelse). Kronikker
og noveller i Politiken (forbavsende så længe folk kan huske en
velturneret Politiken-kronik). Kursusinstruktør og foredragsholder
for forfatteraspiranter (kan ikke selv skrive under de omstændigheder,
men er god til at få andre i gang). Medlem af Den Skønlitterære Gruppes
bestyrelse i Dansk Forfatterforening ( i perioden, hvor foreningen sprængtes
– du godeste!).

Debut som billedkunstner på Charlottenborg 1987 (endnu en drengedrøm
etc.). Medlem af Storstrøms Amts Kunstudvalg (hvis man mener noget med
et medlemskab, skal man aftjene sin organisatoriske værnepligt). Medlem
af international unstnergruppe Riimfaxe, femdobbelt bedstefar (hårdeste
tillidsjob til nu) - kan dog anbefales). Status quo : Stadig cirkusdirektør
og linedanser i eget cirkus.

Har som billedkunstner udstillet mangfoldige steder, her skal blot nævnes
nogle få:
Charlottenborgs Forårsudstilling (cen., debut 1987)
Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie (cen. 1988-89-90-91)
Kunstnernes Forårsudstilling, Århus (cen. 1988-89-91)
Kunstnernes Sommerudstilling (cen. 1989)

Medlem af:
Billedkunstnernes Forbund
Dansk Forfatterforening
Grafisk Værksted
Kunstnergruppen Riimfaxe
Coast International, Kunst & Teknik
Dansk Billedhuggersamfund, DBS
Den Skønlitterære Gruppes styrelse i D.F. `91-93
Medlem af Storstrøms Amts Kunstudvalg `96-98
Fast tilknyttet Netgalleri.dk

Litteratur om Forfatteren:
Dansk Kunst (1988-99)
Weilbachs Kunstleksikon bd.5
Kunstnere i Storstrøms Amt `97
Fynske Forfattere (red. Mogens Skov 1997)
Åndens Hindostan (red. Per Nielsen)
Rhymfaxe kunsttidsskrift 2/2000-10-12



Netgalleri.dk copyright © 2006 - 2010.