Situationisme:

Kunstnerisk og politisk avantgarde-bevægelse i Frankrig,
Italien og Skandinavien, grundlagt i 1957 med stiftelsen
af Situationistisk Internationale; blandt initiativtagerne
er Asger Jorn; blandt medlemmerne også Jørgen Nash
og Jens Jørgen Thorsen; i løbet af 1960erne står
Guy Debord i spidsen for bevægelsen som samfundskritisk
teoretiker. Bevægelsen kulminerer under studenteroprøret
i maj 1968, hvortil den leverer flere slagord bl.a. af
J. V. Martin, men opløses 1972.

Uden decideret doktrin viderefører situationismen avantgarde-
bevægelser som dadaisme og surrealisme, idet visse målsætninger
formuleres i et sprog med tydelige lån fra Marx' samfundskritik.

Kunstneriske mål var at tilintetgøre kunstverdenens modstilling
af kunstneren, der skaber "tingsliggjorte" objekter i form af
kunstværker, og et publikum, der er henvist til en rent nydende
konsument-rolle, og som for øvrigt i den kapitalistiske arbejdsdeling
er henvist til et industrialiseret lønarbejde uden mulighed for
kunstnerisk skaben. Dette søgtes opnået gennem "konstruktion af
situationer", hvori alle involverede deltager aktivt, hvori det
omhyggeligt undgås, at objekter i form af kunstværker bliver stående
tilbage, og hvori situationisterne udviklede kunsten at mishage,
konfronteret med et publikum, der måtte ønske at blive behaget.